
| Her ser du en oversigt over vigtige begivenheder, sjove episoder og flotte resultater i foreningens historie – fortalt ved hjælp af udpluk fra gamle forhandligsprotokoller samt fra gamle scrapbøger. Disse udpluk er skrevet med skrå skrift, og er nogle steder ændret en smule, for at gøre det mere læsevenligt. |
|
|
Foreningen
får nyt navn! 1.februar: Der indkom forslag om navneforandring, som blev vedtaget hvis vi kunne
få lov af hovedforeningen. Den skulle så hedde Sevel Jagtforening i stedet
for Sevel og Omegns Jagtforening. Det skrev vi til hovedforeningen om,
og det skulle være i orden, så nu hedder den Sevel Jagtforening. Jagttegnsaspiranter. Vi
havde også jagttegnsaspiranter til skydning i marts både fra Ejsing og
Vinderup. |
|
|
|
|
|
Nyt
hus! Vi har i år købt nyt hus til skydebanen, som vi
har fået opstillet, men der skete lidt skade på taget ved stormen i
november, så der blev besluttet at vi skulle lægge nye plader på, det
blev en lille ekstra udgift. Vi skal også have lavet lidt om ved huset
indvendigt og have købt varmeapperat. 1981
har været et nogenlunde godt år med tilgang af medlemmer. Vi har i øjeblikket
99 medlemmer. |
|
|
|
|
|
Den
store dag! 1. maj: Ingen i bestyrelsen havde sovet den foregående nat. Vi skulle afholde
1. heat af LJF-holdskydningen, der var tilmeldt 24 holdt á 5 mand, som
skulle skyde til 40 duer hver. Bagefter var der hovedskydning til 24 duer.
Det var den største skydning vi nogensinde har haft, men vi beviste at vi
kunne klare større skydninger endnu. Vi
deltog også selv med et superhold som gjorde os stor ære ved at
vinde 1. heat. |
|
|
|
|
|
En
tung hare! 9. december: Jagt i kommuneplantagen. Der var mødt 19 jægere frem, det var godt
jagtvejr, men der var ikke ret meget vildt. Vi så kun nogle få stykker råvildt
og en enkelt hare, som måtte have 3 skud inden den døde. ”Den var godt
tung”, så vi fik 100 kr. for den – en god pris. |
|
|
|
|
|
Køb
af automatmaskiner! Vi
har i 1986 købt automatmaskiner hos Strandjægerne i Holstebro, men da vi
endnu ikke har fået banen miljøgodkendt, har vi ikke monteret dem, håber
snart det sker. |
|
|
|
|
|
50
års jubilæum. 21. marts: 50 års jubilæumsfesten i Sevel Forsamlingsgård blev en meget vellykket
aften. Følgende blev hædret for 25 års medlemsskab: J.P. Hedegård, Jørgen
Sørensen, A.C. Hedegård, Kristian Mølgård, Egon Vistisen, Hans Linde,
Finn Andersen. 86 deltog i festen. 22. marts: Søndag formiddag holdt vi reception i ”Hytten” på skydebanen og selvom
vi havde lånt en skurvogn hos kommunen så kneb det alvorlig med pladsen
da over 100 kom og ønskede tillykke, men med lidt god vilje så gik det
da. Mange flotte gaver fik vi fra private og naboforeninger. |
|
|
|
|
|
Nyt
– Riffelskydning! 13. marts: Riffelskydning, som noget nyt har vi i samarbejde med foreningerne i
Vinderup afviklet riffelskydning på hjortebanen i Ørre. Interessen var
stor idet 24 deltog. Medlemstal
pr. 31/12 1988 – 132. |
|
|
|
|
|
Træningspræmier
og ny terrasse. 18. januar: Et forslag fra generalforsamlingen om at indføre træningspræmier på
skydebanen blev vedtaget. Der vil blive uddelt 2 præmier i A – B rækken
på jagtbanen og 2 på trapbanen. De 15 bedste resultater fra tavlen skal
tælle. 5. februar: Træningen startede i regn og blæst, men med god tilslutning og
skydelyst. Samtidig tog vi vores ny terrasse i brug, den skal vi nok få
megen fornøjelse af fremover. |